Pelican-Wines og Sundby Boldklub Damer Elite indgår partnerskab

Pelican-Wines og Sundby Boldklub Damer Elite indgår partnerskab

Kvindefodbold er verdens hurtigst voksende sportsgren

Kvindefodbold er i rivende udvikling, ikke bare i Danmark, men også internationalt. Sundby Boldklub er en lille amagerklub, der med oprykning til Gjensidige Kvindeligaen, imod alle odds, har placeret sig som det bedste og mest attraktive damehold i København. Oprykningen medfører at ejerkredsen har udviklet fornyede ambitioner og strategier for fremtiden. Planer der betyder at klubben er nødt til at skifte gear.

Sundby Boldklub skal være et stærkt samlingspunkt

Transformationen er i gang og organisation bliver løbende professionaliseret samtidig med, at spiller- og trænerbudgettet bliver løftet. Sundby Boldklub skal være en attraktiv arbejdsplads for talenter, spillere, trænere såvel som for stab og frivillige. Yderligere satser Sundby Boldklub på at være et stærkt samlingspunkt og en tiltrækkende facilitator for alle klubbens partnere.

Pelican-Wines står bag nyt vinkoncept på Sundby Idrætspark

Med ovenstående ambitioner og ønsker fra Sundby Boldklub's side er vi stolte og glade over at være en af klubbens partnere. Vi er også selv forankret på Amager, og vi glæder os til at levere vin til den nye vinbar i Sundby Idrætspark. Der vil derfor altid være en pelikan på stadion, når damerne spiller hjemme. Så kom og få en vinhistorie fra de varme lande – og lad os sammen heppe på kvinderne med et godt glas vin i hånden!

0 kommentarer 0

Skriv en kommentar