La Bollina Gavi 2021

105,00 kr Tilbud Spar
La Bollina Gavi 2021

La Bollina Gavi 2021

105,00 kr Tilbud Spar

Varen er på lager Kun 0 tilbage på lager Varen er udsolgt Varen er ikke tilgængelig

La Bollina Gavi 2021 fra D.O.C.G. Piemonte vinen laves på Cortese druen og vinstokkene er mellem 4-14 år gamle. Farven er halmgul med grønne refleksioner. Vinen har fine noter af frisk frugt såsom melon, pære og fersken samt forårsblomster. Intens og vedholdende smag. Vinen går virkelig godt med pasta, fisk og skaldyr. Den fine etiket med cyklen er inspireret af det nærliggende cykelmuseum ’Museo die Campionissimi’.

Piemonte ligger i det nordvestlige Italien og går næsten ned til den italienske riviera i syd. Mod nord ligger Schweiz, mod øst Lombardiet og mod vest grænser regionen op til Frankrig. Der er således store højdemæssige forskelle i området, der naturligvis også betyder stor klimatisk spændvidde. Piemonte området har altid været et lokomotiv i Italien og har i dag det største antal italienske D.O.C.- og D.O.C.G.-vine. Der er i alt 59 D.O.C./D.O.C.G. zoner. Der er over 20.000 vinproducenter i Piemonte, men omkring 5.000 har dog mindre end en hektar pr. mark.

Vingården La Bollina ligger i det østlige Piemonte nær byen Serravalle Scrivia. La Bollina har 32 hektar vinmarker og producerer mere end 120.000 flasker årligt. I 2009 blev gården solgt til en investeringsfond, der lavede en hel række forbedringer, herunder også et samarbejde med den dygtige ønolog Andrea Bernardini. I dag ejes vingården af familien Roveda. De fleste af vinene fra La Bollina har etiketter med cykler på, da vingården ligger kun 7 km fra byen Novi Liguri. Byen har nemlig et cykelmuseum ’Museo die Campionissimi’ der blandt andet hylder den italienske legende Fausto Coppi, der boede der meste af sit liv. Som aktiv vandt den populære cykelrytter to gange Tour de France og fem gange Giro d’Italia.

Type – Hvidvin
Årgang – 2021
Vinområde – Gavi D.O.C.G. Piemonte
Druesammensætning – Cortese
Alkohol – 13%