La Bollina Bollicina 2021

110,00 kr Salg Spar
La Bollina Bollicina 2021

La Bollina Bollicina 2021

110,00 kr Salg Spar

Bestil vine på bestilling@pelican-wines.dk

Send en mail til os med navn, adresse, mobilnummer og din ordre, så får du fakturaen via MobilePay. Har du ikke MobilePay er det også muligt at overføre fra konto til konto.

Denne skønne spumante er lavet på druerne Pinot Grigio og Glera. Når druerne har opnået den perfekte balance af ​​syre og sukker, bliver de nøje udvalgt, høstet og presset blødt. Mosten afkøles og klares, hvorefter den afkøles til 18° ​​og den alkoholiske gæring starter.  Efter anden gæring er brut spumante mosten klar til at blive filtreret og aftappet ved kontrolleret tryk. Farven er fin og lys strågul med vedvarende bobler i glasset. Frugtagtige noter, især æble og fersken, sammen med lette nuancer af krydderier og mandel.

Piemonte ligger i det nordvestlige Italien og går næsten ned til den italienske riviera i syd. Mod nord ligger Schweiz, mod øst Lombardiet og mod vest grænser regionen op til Frankrig. Der er således store højdemæssige forskelle i området, der naturligvis også betyder stor klimatisk spændvidde. Piemonte området har altid været et lokomotiv i Italien og har i dag det største antal italienske D.O.C.- og D.O.C.G.-vine. Der er i alt 59 D.O.C./D.O.C.G. zoner. Der er over 20.000 vinproducenter i Piemonte, men omkring 5.000 har dog mindre end en hektar pr. mark.

Vingården La Bollina ligger i det østlige Piemonte nær byen Serravalle Scrivia. La Bollina har 32 hektar vinmarker og producerer mere end 120.000 flasker årligt. I 2009 blev gården solgt til en investeringsfond, der lavede en hel række forbedringer, herunder også et samarbejde med den dygtige ønolog Andrea Bernardini. I dag ejes vingården af familien Roveda. De fleste af vinene fra La Bollina har etiketter med cykler på, da vingården ligger kun 7 km fra byen Novi Liguri. Byen har nemlig et cykelmuseum ’Museo die Campionissimi’ der blandt andet hylder den italienske legende Fausto Coppi, der boede der meste af sit liv. Som aktiv vandt den populære cykelrytter to gange Tour de France og fem gange Giro d’Italia.

Type – Mousserende
Årgang – 2021
Vinområde – Piemonte
Druesammensætning – Pinot Grigio og Glera
Alkohol – 12%