Rubiejo Evolucion 2022

425,00 kr Tilbud Spar
Rubiejo Evolucion 2022

Rubiejo Evolucion 2022

425,00 kr Tilbud Spar

Varen er på lager Kun 0 tilbage på lager Varen er udsolgt Varen er ikke tilgængelig

I hjertet af Sotillo de la Ribera og D.O. Ribera ligger vingården Alto Sotillo. Rubiejo Evolución er lavet 100% på Tempranillo druen fra gamle (70 -100 år) små og knudrede vinstokke. Den er kun produceret i begrænset antal. Vinen lagrer 18-24 måneder i nye franske/amerikanske egetræsfade. Vinen har en intens rød farve med lilla kant. Den storslåede Ribera del Duero har en intens og kraftig næse med noter af modne sorte frugter, lakrids, balsamico og chokolade. Smagen er intens, fed og med stor koncentration af blommer, frugtkompot, hyldebær, vanilje chokolade og lakrids. Tanninerne er smørbløde, strukturen tæt og delikat smeltende. Mundfornemmelsen er også meget kompleks og eftersmagen er lang og vedvarende. På grund af dens naturlige forarbejdning uden kemiske tilsætningsstoffer og filtrering, kan der være bundfald, og af denne grund anbefales dekantering. Drik denne helt vidunderlige vin til lam, vildt, andesteg og ribeyes fra grillen. 

 

Ribera del Duero er en forholdsvis ny vinregion i Spanien. Da D.O appellationen blev tildelt i 1982 var der kun 84 bodegaer. I dag er der over 300 bodegaer. Regionen er nu blevet så populær at den kæmper med Rioja om at blive Spaniens førende vinregion. Området laver næsten udelukkende rødvine. Ifølge D.O. regulationerne skal Tempranillo druen udgøre minimum 75% af vinen. Vinene er typisk meget mørke i farven med kompleks aroma af mørk frugt. De har meget tannin og er således meget velegnede til langtidslagring.

Rubiejo vingården blev bygget i 2001 og ligger i Alto Sotillo, i Burgos provinsen. Vinmarkerne ligger i 900 meters højde, og vinstokkene er 40-50 år gamle. Der er 22 seperate vinmarker, hvor af Rubiejo er den bedste og ældste.

Type – Rødvin
Årgang – 2022
Vinområde – D.O. Ribera del Duero
Druesammensætning – Tempranillo
Alkohol – 14%
Lagring – 18-24 måneder på franske og amerikanske egetræsfade
Limiteret udgave – 3.600 flasker