Forfatter Irma Clausen om hendes bog ’Kun døde fisk flyder med strømmen’
Forfatter Irma Clausen om hendes bog ’Kun døde fisk flyder med strømmen’
Kulturpelikanen står bag foredrag med forfatteren Irma Clausen med fokus på hendes seneste bog: ’Kun døde fisk flyder med strømmen’.
Bogen beskriver en rejse gennem Irmas fantastiske livsproces fra flygtning til visuel antropolog. Rejsens rute har været med til at forme Irma til det menneske, som hun er i dag. Irma er uddannet visuel antropolog fra Varan i Paris, årgang 1986.
I en årrække har hun arbejdet som filmfotograf på TV Stop og TV Nørrebro. Hun har boet på Christiania fra 1981-2006, og var med til at producere film.
I 1984 rejste hun for første gang til New Zealand for at studere og lave feltarbejde om maorierne. Dette arbejde endte med, at hun blev adopteret ind i en af landets største stammer, Kahungunu, på Nordøen.
Bogen indeholder tanker, fotos, dokumenter, teorier og en god del erfaring, som også er med til at afmystificere hendes liv på Christiania og i New Zealand. I bogen møder du folk, der har arbejdet med spiritualitet, Moder Jord og alternative healingsmetoder.
Irma signerer og sælger denne aften bøger til 200 kr.
Tidspunkt: Onsdag den 28. maj 2025, kl. 18.00-20.00
Sted: Pelican Wines, Amagerbrogade 7
Forplejning: Snacks og et godt glas vin (også alkoholfri)
Vinkøb: Få 10% i rabat på ikke i forvejen nedsatte vine denne aften
Pris pr. deltager: 200,00 kr.