Smagning af topvine fra Georgien

250,00 kr Tilbud Spar
Smagning af topvine fra Georgien
Smagning af topvine fra Georgien
Smagning af topvine fra Georgien
Smagning af topvine fra Georgien

Smagning af topvine fra Georgien

250,00 kr Tilbud Spar

Varen er på lager Kun 0 tilbage på lager Varen er udsolgt Varen er ikke tilgængelig

Kom til ekslusiv vinsmagning af Georgiske topvine onsdag 19. marts kl. 19.00-21.30 i butikken. Mød Levan Chychynadze som står bag Tiko Estate i Kakheti provinsen og som i dag betragtes som en af de mest spændende nye vinproducenter i Georgien.

 

Vingården Tiko Estate blev etableret af brødrene Levan og Giorgi Chychynadze i 2017. De er begge født i Tiblisi, Georgien, men under det russiske styre blev familien tvangsflyttet til Krim halvøen, hvor faderen skulle arbejde for et stort vinakademi. Begge brødre blev uddannet på akademiet og rejste efterfølgende rundt i verden for at lave vin. De har arbejdet i Frankrig (Bourgogne), USA og Australien, inden de flyttede tilbage til Georgien for at etablere deres egen vingård. Tiko var deres moders kælenavn, og derfor kaldte de vingården for Tiko Estate. Det var deres måde at ære moderen på, da hun var enlig mor det mest af deres barndom grundet faderens tidlige død.

 

Tiko Estate er beliggende i Kakheti provinsen ca. 2 timers kørsel øst fra hovedstaden Tiblisi. Kakheti er den største og bedste vinregion i Georgien. Der er fundet arkæologiske beviser for vinproduktion dateret til 6.000 før Kristi fødsel. Det er derfor med rette Georgien bliver kaldt for vinens vugge. Georgien er således et vinland, der kombinerer ældgamle traditioner med moderne ambitioner og tilbyder en unik portefølje af vine, som tiltrækker både traditionelle vinelskere og dem, der søger nye og spændende vinoplevelser. Georgien har over 500 oprindelige druesorter, hvoraf ca. 40 bruges i kommerciel vinproduktion. Nogle af de mest kendte druesorter inkluderer Rkatsiteli (en hvid drue kendt for sin syre og krydrede noter), Saperavi, (en mørk, rød drue, der giver tanninrige og farverige vine med dybde), Mtsvane (grøn aromatisk drue der giver vine med tropiske frugter og blomsternoter) og Khikhvi (grøn drue med medium til høj syre og delikat aroma af honning og tropiske frugter). Disse druer tilbyder et bredt spektrum af smagsoplevelser og udtryk, som ikke findes i nogen andre vinregioner.

 

Vi skal smage alle Tikos vine en Pet Nat, to hvidvine, en orangevin og 3 rødvine. Alle vinene laves i et meget begrænset antal, hver flaske er nummeret og dermed ’Limited edition’. Vejledende udsalgspriser fra 145,00-250,00 kr. inkl. moms. Vi tilbyder 15% rabat på de smagte vine denne aften. Der er kun plads til 20 personer i butikken, så hurtig tilmelding tilrådes.

 

Tidspunkt: Onsdag 19. marts kl. 19.00-21.00
Sted: Pelican Wines, Amagerbrogade 7
Forplejning: Snacks og smagning af 7 Tiko vine
Vinkøb: Få 15% på de smagte vine
Pris pr. deltager: 250,00 kr.