2 Kisses Crianza 2018

135,00 kr Tilbud Spar
2 Kisses Crianza 2018

2 Kisses Crianza 2018

135,00 kr Tilbud Spar

Varen er på lager Kun 0 tilbage på lager Varen er udsolgt Varen er ikke tilgængelig

Vinen er lavet på 80% Tempranillo og 20% Graciano druerne og har lagret først 12 måneder på franske egetræsfade dernæst 6 måneder på amerikanske egetræsfade. Herefter lagres den 12 måneder på flaske før den frigives. Graciano druen er en lokal drue fra Rioja der modner sent (oktober) og giver et lavt udbytte. Den er næsten sort i farven og giver en fantastisk velduft der går igen i smagen. Druen bruges normalt kun i Gran Reserva vine, men her er der altså brugt 20%. Vinstokkene til denne vin er i gennemsnit 35-50 år gamle. Intens kirsebærrød farve med kraftige noter af brombær og hindbær samt lidt diskret kaffe og toast. Velafbalanceret med en skøn eftersmag. Nyd vinen til alle slags gryderetter, lam, gris og rødt kød eller bare uden mad, når du har lyst til nogle blide rødvinskys. Navnet 2 Kisses refererer til den særlige spanske måde at hilse med kun to kindkys, så hils på denne skønne spanier.

Rioja er nok Spaniens mest kendte vinområde. Det strækker sig over hele 61.000 hektar så der er naturligvis store forskelle på vinene afhængig af hvilket område de kommer fra. Området er inddelt i 3 sub-zoner: Rioja Alta, Rioja Oriental (tidligere Rioja Baja) og Rioja Alavesa. Rioja Alta er er kendt for sin ’gammeldags’ vinstil. Rioja Oriental er påvirket af middelhavsklimaet der er det varmeste og tørreste i Rioja. Vinene er oftest meget mørke og alkoholrige. Rioja Alavesa er beliggende i Baskerlandet og vinene er mere syrerige. De mest fremtrædende rødvinsdruer er i Rioja er Tempranillo, Garnacha, Cariñena og Graciano.

I 2014 begyndte ’From Galicia Group’ et samarbejde med Viñedos Real Rubio i Aldeanueva del Ebro i Rioja. På vingården Finca El Tordillo produceres 2 Kisses. Vingården har 32 hektar i 400 meters højde. Vinstokkene er mellem 25-50 år gamle. Vinen laves som et samarbejde mellem ejeren Javier Rubio, ønologen Gemma Alvares samt Santiago Garcia fra From Galicia Group.

Type – Rødvin
Årgang – 2018
Vinområde – D.O. Rioja
Druesammensætning – 80% Tempranillo og 20% Graciano
Alkohol – 14,5%
Lagring - 18 måneder på amerikanske/franske egestræsfade