Georgisk Vinsmagning torsdag 26. februar kl. 19.00-21.00


Georgisk Vinsmagning torsdag 26. februar kl. 19.00-21.00
Pelican Wines er stolte af igen at have vinmageren Levan Chychynadze fra Tiko Estate på besøg i Pelican Wines butikken. Han vil præsentere de 7 georgiske topvine vi smager hen over aftenen.
Tiko Estate vingården er beliggende i Kakheti regionen, der er Georgiens største region idet den omfatter hele den østlige del af landet. Alazani-floden og dens brede dal skærer sig igennem fra nord til syd, og danner snesevis af forskellige mikroklimaer. Dette giver de perfekte betingelser til at dyrke druer. Det er Georgiens førende vinregion med omkring 70% af landets høst. Tiko Estate bruger kun lokale druer til deres vinproduktion. Georgien har ifølge arkæologiske beviser produceret vin i mere end 8.000 år, og var muligvis de første til at lave vin.
Levan præsenterer alle vinene og fortæller tilblivelsen af vinene og om livet i Georgien. Stemningen vil være afslappet, der er plads til spørgsmål, grin og nørderi i det tempo, du har lyst til. Vi serverer lidt snacks til vinene.
Tidspunkt: Torsdag 26. februar kl. 19.00-21.00
Sted: Pelican Wines butikken, Amagerbrogade 7
Forplejning: 7 georgiske vine og lidt snacks
Vinkøb: Få 20% i rabat denne aften
Pris pr. deltager: 250,00 kr.