Quinta do Cume Touriga Nacional 2022

275,00 kr Tilbud • Spar
Quinta do Cume Touriga Nacional 2022

Quinta do Cume Touriga Nacional 2022

275,00 kr Tilbud • Spar

Varen er på lager Kun 0 tilbage på lager Varen er udsolgt Varen er ikke tilgængelig

En koncentreret og elegant Douro-vin på 100% Touriga Nacional – Portugals måske mest berømte blå druesort. Druerne kommer fra lavtydende vinstokke, og vinen produceres kun i de bedste årgange. Efter vinifikationen lagres vinen i 12 måneder på nye franske 225-liters egetræsfade, hvilket giver ekstra dybde og kompleksitet til Touriga Nacionals mørke frugt og karakteristiske florale udtryk. Dyb mørk rubinrød med en intens og koncentreret duft af hindbær og mørke skovbær, violer og esteva – den aromatiske, harpiksagtige busk, som er karakteristisk for Douro-landskabet. Hertil kommer balsamiske og krydrede toner fra fadlagringen. I munden er vinen fyldig og koncentreret, men samtidig elegant og velafbalanceret. Modne, strukturerede tanniner, flot frugt og en lang og vedvarende afslutning. En seriøs Touriga Nacional, hvor kraften fra Douro kombineres med elegance og kompleksitet. Drik den til okse- og kalvekød, lam, vildt, braiserede retter og modne faste oste.

Læs bloggen om Quinta do Cume

Douro - Portugal

Quinta do Cume er en lille familieejet vinproducent med base ved den historiske landsby Provesende i hjertet af Douro-dalen i det nordlige Portugal.

Vinmarkerne ligger i det dramatiske, stejle Douro-landskab og omfatter både yngre parceller og gamle vinmarker med mere end 50 år gamle vinstokke. Her dyrkes klassiske lokale druesorter som Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Rabigato, Viosinho og Malvasia Fina.

Quinta do Cume arbejder med respekt for områdets traditionelle druer og terroir, men med en moderne tilgang i kælderen. Målet er vine med koncentration og dybde, men samtidig friskhed, balance og elegance – fra de friske hvide Douro-vine til komplekse Reserva- og Grande Reserva-vine.

Produktionen er relativt lille, og flere af vinene fremstilles kun i begrænsede mængder. Husets ambitioner ses også i deres Vintage Port 2019, som blev tildelt 96 point og guldmedalje ved Decanter World Wine Awards.

Quinta do Cume er for os et godt eksempel på den nye generation af mindre Douro-producenter, hvor områdets historie og gamle vinstokke møder et mere moderne og elegant udtryk.

Type – Rødvin
Årgang – 2020
Vinområde – Douro - Portugal
Druesammensætning – Touriga Nacional
Alkohol – 14%
tilsatte sulfitter