Verdensklasse Bourgogne, Brunello og Bridge
De tre B’er: Brunello, Bourgogne og bridge har alle det til fælles, at de er associeret med vores gode amerikanske ven Roy Welland.
Roy er en verdensklasse bridgespiller med flere nationale mesterskaber og Europa-og verdensmesterskaber i bagagen. Udover at være en fantastisk bridgespiller er han også en anerkendt vin connaisseur med stor kærlighed til Bourgognevine og Brunello fra Montalcino. Dette gjorde at han i 2008 købte vingården Casanueva delle Cerbaie i Montelcino. Han har gennem årene foretaget betydelige investeringer og innovative forbedringer, så vingården i dag producerer elegante vine af meget høj kvalitet. Vinmarkerne ligger på den prestigefyldte bakke Montosoli i den nordlige del af regionen i en højde af 250 til 350 meter over havets overflade. Markerne strækker sig til foden af bakken, hvor byen Montalcino er beliggende. Beliggenheden der hovedsageligt er sydvest, giver markerne det bedste sollys hele dagen, og de er samtidig beskyttet mod den kolde nordenvind og den varme Sirocco. Naturen og markernes beliggenhed gør det muligt at opnå fremragende kvalitetsresultater. Brunello produceret i dette område har en særlig række af aromaer. I bogen ’Italy’s Native Wine Grape Terroirs’ af Ian d’Agata bliver Casanuova delle Cerbai specifikt omtalt som en Grand Cru, da gården har 1,5 hektar på Montosoli bakkens ’sweet spot’. I dag har ejendommen 15 hektar jord, hvoraf omkring de 10 er vinmarker registreret hos San Giovese, 2 olivenlunde, 3 skove og agerjord. Vingården producerer omkring 35.000 flasker årligt. Casanueva’s ønolog er den kendte Paolo Vagaggini, der tidligere har arbejdet for de kendte vinhuse Fuligni, Il Palazzone og ikke mindst Biondi-Santi. Druerne spontangæres i temperatur kontrollerede tanke, og lagringen foretages i 20-25 hektoliter Stockinger egetræsfade. Stockinger er berømt for sine fade som er produceret siden 1663 i Østrig. Vinen lagrer efterfølgende 30 måneder på fadene, og bliver herefter flaskelagret inden frigivelsen.
Vi er så heldige i Pelican-wines, at vi i dag som de eneste i Danmark sælger Roy Wellands Brunello vine i vores butik på Amagerbrogade 7. Vi har i øjeblikket årgang 2012, 2013, 2015 og 2016 på hylderne, alle fremragende årgange i Montalcino/Brunello. Vinene er helt drikkemodne nu og fremstår med bløde afrundede tanniner. Vinene har fået flotte anmeldelser og høj score af den kendte vinskribent James Suckling.
Årgang 2012 fik 96 point med følgende udtalelse: ’Beautiful clarity on the nose with lavender, raspberry and violet aromas. Medium to full body, firm and silky tannins and a long, fresh and simply fantastic finish’.
Årgang 2013 fik 94 point med følgende udtalelse: ’A fresh and balanced red with cherry, lemon and hints of cedar. Medium to full body, fine tannins and a powerful finish. Wonderful length. Shows intensity and polish’.
Årgang 2015 fik 93-point med følgende udtalelse: ’There’s a toffee character here that’s almost reminiscent of a tawny Port. Dried cedar, black tea, bark, eucalyptus and tea tree oil are in play. There are no rough edges to the palate, which is medium to full in body and elegant and reserved, the fruit gliding along in the wake of resolved, polished tannins’.
Årgang 2016 fik 95-point med følgende udtalelse: ’This has a perfumed nose of cloves, lavender and chocolate-coated raspberries and plums. Some macadamia nut and praline. This has a full body and sleek, well-knit tannins. There is elegance from layers of praline and dried raspberries.
Roy Welland har tidligere ejet den berømte New York City restaurant ’Cru’ kendt for sin store vinsamling på over 150.000 flasker, hvoraf de fleste var fra Roy´s egen private samling. Vi er meget stolte og glade for samarbejdet med Roy Welland, der i parentes bemærket, også er medejer af en lille parcel i selveste Bourgogne. Vi ser frem til løbende at kunne udvide sortimentet hos Pelican-wines, herunder også med de store vine fra Bourgogne.